1. Emne: Netvaerk. 2. Beskrivelse: Netvaerk. Teknik, protokoller, services. 3. Fundats: Formålet med gruppen dk.edb.netvaerk er at stille et forum til rådighed, hvor man kan stille spørgsmål og få svar på alle former for netværksspørgsmål. Typiske emner kunne være: * Fil- og printerdeling. * Deling af internetopkobling. * Netværk på tværs af operativsystemer. * Protokoller og services. * Netværksteknik - Hardware og software. Men listen er naturligvis ikke udtømmende. Andre emner vedrørende netvaerk er selvfølgelig velkomne. Uønskede emner er: Emner vedrørende større netvaerksinstallationer henvises til dk.edb.netvaerk.stor-skala. Crossposting uden opfølgning til den bedst egnede gruppe er uønsket. Emner vedrørende klient-software henvises til andre grupper i det omgang der eksisterer en gruppe, der naturligt dækker emnet. Snak om news-readers kunne f.eks. henvises til dk.edb.internet.software.mail+news. Emner vedrørende Internet generelt, altså spørgsmål, der ikke er centreret om de netværkstekniske sider af Nettet, henvises til dk.edb.internet.* Det er ikke tilladt at sende billeder, programmer eller andre filer, der ikke består af ren tekst. V-cards og indlæg formateret med HTML er således også uønskede og henvises til dk.binaer.* Enhver form for køb/salg/bytte annoncering er uønsket og henvises til markedsgrupperne. Såvel private som kommercielle reklamer er uønskede og henvises til dk.opslag.* Der opfordres til en venlig og civiliseret omgangstone. Mudderkastning, flames og religionskrige henvises til dk.snak.mudderkastning. 4. Begrundelse: Der er en stigende interesse for netværk blandt private computerbrugere og mindre virksomheder. For at imødekomme dette forslås en udvidelse af fundatsen for dk.edb.netvaerk samt oprettelse af en gruppe hvor personer der arbejder professionelt med netværk kan diskutere teori og større netværksinstallationer. 5. Eksisterende trafik: dk.edb.netvaerk 6. Forslag til navne: dk.edb.netvaerk 7. Moderering: Nej. 8. Forslagsstiller: Jan Frørup Lars Kim Lund Oprindelig forslagsstiller til dk.edb.netvaerk: Asbjørn Højmark (20-01-1997) 9. Debatperiode: 2000/04/08 - 2000/04/29